Hvis man gerne vil forstå årsagerne til krænkende adfærd og seksuel chikane på jobbet, bør man kende til nogle af de psykologiske mekanismer, der er på spil, herunder:
- Betydningen af magt.
- Behovet for at høre til.
- Bystander-effekten.
Disse socialpsykologiske fænomener kan nuancere vores forståelse af, hvorfor krænkende adfærd og seksuel chikane i det hele taget opstår – ja, opdagelsen af dem hører vel nok til nogle af psykologihistoriens væsentligste fund og er fundamentale for vores forståelse af (uhensigtsmæssige) dynamikker mellem mennesker.
Betydningen af magt
Magt har altid været et integreret element i det menneskelige fællesskab. Jo mere magt en position eller rolle indeholder, des mindre behøver personen at udøve denne magt. Magten virker, alene ved at være opfattet og godtaget af andre. Derfor er det særlig vigtigt, at man som leder eller chef er klar over, hvilken magt der er knyttet til rollen – og ligeså vigtigt bevidstheden om at undgå at misbruge den magt. Til magten knytter sig andre menneskers lydighed, underkastelse og afmagt.
I ulige magtrelationer sker det, at krænkende adfærd foregår i årevis, uden at nogen griber ind. I medierne har vi efterhånden hørt om utallige historier om mennesker i magtfulde positioner inden for politik, kunst og kultur m.fl. der er blevet anklaget for grænseoverskridende adfærd. Flere ‘ofre’ har stået frem og fortalt om chokket, skammen og den ensomhed, der er forbundet med, at en overordnet og magtfuld person går langt over grænsen.
Kulturen og miljøet på arbejdspladsen skabes af den samlede gruppe af ansatte, og det er også blandt organisatorisk ligestillede kollegaer, at en grænseoverskridende omgangsform og praksis kan eksistere. Ved den type chikane kan det være sværere at placere et ansvar. Magtelementet er dog stadig centralt om krænkende adfærd kan i denne sammenhæng ses som et forsøg på at vinde magt eller udligne magtforskelle mellem kollegaer i organisationen.
Behovet for at høre til
Alle mennesker er helt grundlæggende eksistentielt afhængige af at tilhøre sociale grupper og fællesskaber (Tajfel & Turner, 1986) – privat og professionelt. Kort sagt, så spille den/de grupper vi er en del af en vigtigt rolle for vores selvopfattelse og værdighedsfølelse. Hvis der er noget vi er bange for, så er det at blive udstødt, foragtet, hånet, nedværdiget eller ignoreret af den eller de vigtige sociale grupper vi tilhører.
I dette perspektiv handler krænkende adfærd ofte om at gruppemedlemmers sociale eksklusionsangst aktiveres.Hvem der er ‘inde’ og hvem der er ‘ude’ er et vigtigt tema i de indre dynamikker i en gruppe. Derfor ser vi også at bystander-effekten ofte aktiveres i forbindelse med krænkende adfærd på jobbet. Det handler om at vi ser til, uden at gøre noget. I de offentlige mediesager om krænkende adfærd hører vi fx næsten altid om nogen der ikke tør stå frem eller stå ved navn, af frygt for at de kan blive ekskluderet fra ‘ind’-gruppen.
Bystander-effekten
Bystander-effekten er navnet for det fænomen, at mennesker i flok kan være vidne til overgreb og ulykker uden at gribe ind (Darley & Latané, 1968). I et arbejdsfællesskab kan der være mange grunde til at folk undlader at reagere, når de er vidne til grænseoverskridende adfærd eller et ubehgaeligt klima. De mest almindelige grunde er:
- Frygten for at miste vigtige relationer.
- Frygten for at bryde arbejdsfællesskabets normer.
- Frygten for negative konsekvenser, ved at sige fra.
Når en arbejdskultur er båret af normer og praksisformer, som tillader adfærdsformer, som er grænseoverskridende (fx sexistiske jokes og en nedladende tone), så holder vi os ofte tilbage og undlader at bryde med kulturens normer og forventninger. I denne sammenhæng er det at se til og undlade at kommentere på grænseoverskridende adfærd desværre en naturlig menneskelig tilbøjelighed.
Når foragt skaber tryghed
Fra nyere teori om mobning ved vi. at behovet for at nedgøre andre eller ekskludere en person fra et fællesskab bunder i individets eget behov for at høre til og markere sin position (Mortensen & Baarts, 2018). Hvis en person føler sig utryg i et fællesskab, så kan vedkommende finde midlertidig tryghed i at skabe foragt for eller fordømmelse af en anden person. På den måde kan en eller flere kollegaer danne et fællesskab om at foragte en anden kollega (eller chef) og selv være med til at definere, hvad der skal til for at være en del af fællesskabet og ‘ind’-gruppen.
Når en person er offer for nedværdigende kommentarer eller der fx spredes rygter om en kollega, så kan det være en måde at opstille rammer for, hvilken adfærd der er okay, hvis du vil være en del af ‘ind’-gruppen. På den måde kan krænkende adfærd fungere som social kontrol.
Kort og godt så kan krænkende adfærd forstås som et led i en vedvarende forhandling af ens egen position i et (arbejds)fællesskab. Den krænkende adfærd kan:
- Give adgang til et fælleskab – fx alle os der griner med på sexistiske jokes eller nedladende kommentarer eller undlader at gribe ind.
- Være en måde at skabe foragt for andre på – fx “hvor er han/hun bare dum/ en diva eller noget tredje”.
- Skabe en fortælling om, hvornår man er en del af gruppen og hvornår man ikke er – fx “det er hans/hendes egen skyld”.
Vil du vide mere?
Ovenstående er et uddrag fra min bog Kort og godt om seksuel chikane & Metoo(2021) som kan købes som bog og e-bog hos Dansk Psykologisk Forlag.
