Jeg er interesseret i ’det trygge arbejdsliv’ – Hvad kendetegner det? Hvad kan udfordre det? Og hvordan bliver vi dygtige til at understøtte det?
Tryghed i arbejdslivet er, som jeg oplever det, på mange måder den bedste ’vaccine’ mod krænkende adfærd på arbejdspladsen – det handler om at føle sig tryg nok og turde tage dialogen om uenigheder og konflikter på det lavest mulige niveau, før de får lov til at vokse sig til store ’elefanter i rummet’ ingen tør sætte ord på. Det sker kun, hvis vi ikke bliver gjort til grin eller sanktioneret for at gøre det – altså når vi føler os trygge nok og oplever opbakning.
For et stykke tid siden talte jeg med en gruppe unge mennesker på en videregående uddannelsesinstitution om, hvad et trygt arbejdsrum er for dem? Hvad der kan stå i vejen? Og hvad kan understøtte trivsel i deres studie(arbejds)liv?
Her er hvad de svarede:
Hvad kendetegner et trygt arbejdsrum?
· Et ‘defineret’ rum med klare spilleregler
· Tillid
· Ok at tale højt om problemer/ bekymringer
· Gruppementalitet & social støtte
· En fælles interesse I, at alle har det godt.
Hvad kan udfordre det trygge arbejdsrum?
· Magt-ubalancer
· Dårlig planlægning
· Manglende forventningsafstemning
· Sladder
· Tidspres
· Frygt for at begå fejl
· En kultur der ikke tillader, at man taler om tingene
· At føle sig presset til at dele meget personlige erfaringer
Hvad bliver vigtigt for at skabe og bevare et trygt arbejdsrum sammen fremover?
· Holde den gode dialog kørende
· At vide hvor jeg går hen, hvis jeg får brug for hjælp
· At kunne definere grænser
· Holde gode pauser
Uanset om man er ung eller voksen, går i skole eller på arbejde, så er dialogen om det trygge arbejdsrum vigtig. For de fleste mennesker er det at føle sig tryg en vigtig forudsætning for at trives, kunne lære nyt og yde sit bedste, der hvor man er.
